Araknofobi spillet.

Araknofobi spillet er et spil udviklet under mit studide som handler om at mindske araknofobi.

Araknofobi, betyder angst for edderkopper

Spillet baserer sig på to tilgange, den ene er eksponeringsterapi, som dybest set går ud på at man gradvist eksponeres for det man frygter.

Den anden tilgang går ud på at man reflekterer over hvordan man reagerer og er en videre udvikling af den oprindelige eksponerings tilgang.

Jeg har valgt at man også kan benytte biofeedback, her i form af puls måling eller observation.

Tiden måles fordi det er en faktor i fremgangen, hvorlænge man kan holde ud at se på figurerne, så lang tid er positivt.

 

Gravis eksponering.

Man eksponeres gradvist til de elementer de fleste har angst overfor når det handler om edderkopper.

Figurene begynder at bevæge sig.

 

Dette er gjort ved gradvist at gøre edderkopperne mere naturttro, ligesom bevægelserne gradvist bliver mere udfordrende.

 

Dertil kommer størrelse, farve og udseende, ligesom måden edderkopperne bevæger sig på.

Eksponeringen eller udfordringerne øges også ved at bevægelserne bliver mere uforudsigelige og at spilleren opfordres til at tage chancen og klikke på edderkopperne, hvor ved der så sker noget uforudset.

 

Man spiller så at sige mod sin egen fobi, araknofobi. Hvilket i betyder at det er subjektivt og en kalkuleret risiko fra spilleres side.

 

 

Det er subjektivt hvordan man oplever edderkopper og dermed også hvordan man oplever spillet, om man oplever at blive bange eller ej.

Det man spiller imod er ens egen angst og frygt, hvis man lider af araknofobi.

Nogle figurer og levels burde fremstå nærmest ufarlige, mens andre kan røre ved fobien.

 

Refleksion.

Reflektions delen handler om at opfordre spilleren til at sætte ord og værdier på sin oplevelse og sammenligne med egen pulsmåling.

Hvormeget påvirker oplevelsen spilleren, hvordan oplever spilleren det og hvad er den største udfordring er subejktivt.

Det kan anbefales, at hvis man lider af angst at man støttes af en professionel undervejs, som også kan være behjælpelig med at sætte ord på.

Det kan være vanskeligt selv at afgøre hvornår man har behov for en pause, hvis man er meget påvirket af oplevelsen.

Da der er tale om en såkaldt simpel fobi, burde der dog ikke være de store risi ved at gennemføre spillet selv, hvis det er det man ønsker og føler sig mest tryg ved.

Hensigten med biofeedback, pulsmåling og at beskrive og tilføje værdier til oplevelsen er at træde et skridt tilbage og overveje hvordan og hvorfor man reagerer som man gør.

Forhåbentligt kan dette være med til at give den der døjer med fobi en mulighed for at finde muligheder for at afhjælpe eller lette fobien.

 

Graden af spændning eller påvirkning.

Spillet er planlagt til at have en stigende grad af spændning eller eksponering, derfor har en af de ting jeg har testet også været om dette udvikler sig som forventet.

 

Ovenover ses de specifikke test resultater hvad angår spændning og den forventede eller planlagte spændning.

Jeg har været rimeligt tilfreds med resultaterne af det oplevede, selvom oplevelserne var meget forskellige fra person til person.

Pulsmålingerne har ikke været direkte sammelignelige, da test personernes hvilepuls har været meget forskellige.

 

På grafen ovenfor kan man se test personernes gennemsnitlige resultat sammenlignet med det forventede eller planlagte.

 

 

spillet er en studie udgave fra 2014 og kan derfor med fordel vidre udvikles og modnes, men de grundlæggende elementer er der.