Hukommelse 1.

 

Den deklarative hukommelse

er den bevidste del af hukommelsen, der er bundet til ord eller oplevelser. Den deklarative hukommelse kan inddeles i tre under grupperinger:

 

Fakta hukommelsen er parat viden.

 

Den semantiske hukommelse handler om begreber og disses indhold.

 

Den episodiske hukommelse

er bundet til oplevelser, og når noget huskes med denne kan det minde om en film med billeder, lyd osv. Hukommelsen er primært bundet til vores følelser og kan derfor være ret stærk.

 

Den procedurale hukommelse:

 

Den procedurale hukommelses kaldes også den non deklarative hukommelse. I den ligger alle de ting vi har automatiserede eller kan på rygraden og alle de ting vi ikke er bevidste om. Det kan være at køre på cykel, at tale vores modersmål osv.

 

Den procedureale hukommelse kan inddeles i tre dele:

 

· Færdigheder

· Klassik betingning

· Og habituering.

 

Færdigheder

Færdigheder handler om noget man har lært, det vil sige det du kan og måden du gør det på. Det kan være dine vaner. Færdighederne er også at køre på cykel og de sociale færdigheder, som hvordan man indleder en samtale.

 

Klassik betigning:

Klassik betingning handler om hvad vi kalder signalindlæring. Det er ikke medfødte reflekser, men hvis vi lægger hånden på en varm kogeplade, så brænder vi os. Det er betingning, vi har lært at det gør ondt. Næste gang vil vi huske at det gjorde ondt inden vi rører pladen. Betingning kan også være positivt, når jeg har ryddet op, så får jeg mad.

 

Habituering:

Habituering handler om tilvænning eller gradvis indlæring i forhold til omgivelserne. De feste kender fænomenet med at man ikke lægger mærke til bestemte ting i sine vante omgivelser, mens det springer i øjnene på dem der oplever det første gang.

 

Hukommelse, et overblik.

 

Oven over ser du et samlet overblik over hukommelse, i fgl. teorierne.

 

(Gade, 2003)(Olaf B.Paulson, 2004)

Hukommelse 2.

 

En del af teorierne kommer herfra: Olaf B.Paulson, F. G. (2004). Klinisk neurologi og neurokirugi. Foreningen af Danske Lægestudernedes Forlag og herfra: Gade, A. (2003). Hjerneprocesser, kognition og neurovidensakb. Frydenlund..

 

Hukommelse: At opsamle og fastholde information, at genkalde viden og senere anvende denne viden.

 

At kunne huske/lære:

 

Følelser, positive oplevelser huskes bedst.

En let stress, kan være godt, men ikke når man skal bruge hukommelsen.

Koncentration/opmærksomhed.(for lidt eller for meget arousal giver forstyrrelser)

Motivation.

Tidligere erfaringer/og eller viden om emnet, øger chancerne for at noget huskes.

Forståelse af det der skal huskes.

 

Når der er sket en indlæring vil man kunne genkalde sig det indlærte.

Dette forudsætter at man kan organisere sin viden og hvordan ved man kan udtrykke den, hvis denne viden er sproglig.

Indlæring skaber nye forbindelser i hjernen.

 

Forskellige erkendelses niveauer.

 

At man kan genkende noget

At man kan genkalde noget.

At man kan anvende noget.

 

Udtrykkene genkaldelse og genkendelse anvendes også om hukommelse, som genkendelse af noget man tidligere har været bekendt med og genkaldelse om noget man har stiftet bekendtskab med 20 minutter tidligere.

 

Glemsel

.

 

Hukommelsen kan svækkes af stress.

Hukommelse er et spørgsmål omtræning, men kun for nogen af os og kun til en vis grænse. Alder spiller en rolle, ligesom hukommelses træning sandsynligvis ikke virker ved hjerneskader, hvor hukommelsen er påvirket. Ikke at man af den grund skal give op, der findes en lang række gode kompenserende strategier, og hjerneskader er forskellige.

Grunden til at vi ikke kan huske vores første leveår er sandsynligvis at erindringerne indkodes via sproget.

 

Hukommelsen i hjernen.

 

En stor del af hukommelsen er placeret i cortex(hjernebarken, hjernens yder side)

Hippocampus, der ligger på indersiden af tindingelapperne, bestemmer hvilke informationer der skal gemmes og holder styr på hvor i cortex de enkelte delerindringer er gemt.

Langtidshukommelsen kan gemme oplysninger i flere uger inden de overføres til andre områder i cerebrum, storhjernen.

Stærke følelsesmæssige indtryk lagres anderledes end andre indtryk, da der involveres forskellige hjernestrukturer, samt, transmitterstoffer og hormoner.

Amygdala er involveret i processen, sammen med muskler og blodtryk

 

Stadieteorien

 

Sensorisk hukommelse; varer op til 1 sekund, i den sensoriske hukommelse tilbageholdes nervesignalerne kun i kort tid efter sansepåvirkningerne. Den sensoriske hukommelse er kun undersøgt visuelt.

 

Korttidshukommelsen:

varer lidt længere, fra 1 sek. til 1 min. Hjerne er selektiv og sørger derfor for at det kun er relevante oplysninger der overføres til korttidshukommelsen. Er begrænset til 4 enheder for visuelt materiale. For verbalt materiale kan den bevidste del af korttidshukommelsen holde styr på ca. 7 (+- 2) enheder.

Problemer med korttidshukommelsen kan vise sig ved at det er svært at følge verbale instruktioner på den rette måde. Det er svært eller umuligt at omformulere eller gentage oplysninger de lige har modtaget. De har vanskeligt ved at lære nyt, men når det først har lært det sidder det udmærket fast.

 

Hukommelsesspændvidde:

kapaciteten af det korttidshukommelsen kan holde bevidst styr på. Den verbale spændvidde skulle eftersigende være større end den visuelle. Nye informationer skubber det forrige indhold ud af korttidshukommelsen.

 

Konsolidering:

eller udvælgelsen af informationerne fra korttidshukommelsen involverer Hippocampus(ligger på indersiden af tindingelapperne) Hippocampus opbevarer ikke informationerne permanent, men prioriterer hvad der er vigtigt nok til at skulle gennem, det kan være nye og interessante oplysninger eller oplysninger knyttet til stærke følelser.

Problemer med konsolidering kan betyde at; man forlader sig på udenad lære, at man har en fragmenteret viden frem for at opleve helheder, at man afholder sig fra at deltage i diskussioner. At man genkalder sig det indlærte meget langsomt, at man har svært ved at bruge nye begreber.

 

Langtidshukommelsen:

når en sansepåvirkning først er lagret i korttidshukommelsen har den mulighed for at blive overført helt eller delvist overført til langtidshukommelsen efter konsolideringen.

Kort og langtidshukommelsen er placeret to forskellige steder i hjernen, hvilket betyder at den ene af dem kan være skadet uden den anden er påvirket.

Når verbal information skal lagres i hjernen er områder i venstre frontallap aktiveret, mens områder i højre frontallap er aktive når verbale informationer skal genkaldes.

Problemer med begrænset adgang til langtidshukommelsen kan betyde at; man har problemer med mønster genkendelse, begår de samme fejl eller gør tingene på samme måde, kan betyde at de ikke kan genkende et socialt mønster og gentager handlinger mv. Har svært ved at genkalde faktuelle oplysninger men kan i detaljer huske episodiske oplevelser fra for længe siden.

 

Langtidshukommelsen kan opdeles i to:

 

Den procedurale hukommelse: Handler om hvordan. Færdigheds hukommelse tex. ”Om hvordan man cykler”. Herunder betingede reflekser. Ubevidst hukommelse, når noget er automatiseret.

 

Den deklarative hukommelse: Parat viden(At hukommelse). Den bevidste hukommelse.

 

Den deklarative hukommelse kan opdeles i tre:

 

1. Fakta hukommelsen: at Paris er hovedstaden i Frankrig, at de fleste cykler har to hjul.

 

2. Semantisk hukommelse: om hvordan verden er indrettet og hænger sammen(begrebers indhold)At vi ved uden at tænke efter hvad cykler bruges til.

 

3. Episodisk hukommelse: er den personlige erindring. At solen skinnede da,,, Indeholder ofte episoder med stærke følelser.

 

Teorien kritiseret for en for enkel opfattelse af korttidshukommelsen.

Piage : Akummulation og assimilisation som forskellen mellem beskrivelserne af arbejdshukommelsen.

Lærings teori om sammenhængen.

 

Arbejdshukommelsen:

Minder om konsolideringen i stadieteorien og ligger mellem korttids - og langtids - hukommelsen., men:

Kan hente informationer i langtidshukommelsen(huske) og arbejde med nye og gamle informationer.

Arbejdshukommelsen kan også fastholde et fokus på det der arbejdes med, videre bearbejdes.

Kan holde sammen på komponenterne i en opgave mens man fuldfører den.

Kan holde sammen på en række oplysninger så de forbliver meningsfulde.

Kan fastholde en langsigtet plan, men man overvejer et kortsigtet behov.

 

En central komponent i arbejdshukommelsen kaldes den centrale eksekutivfunktion og er omtrent identisk med den koncentrationsfunktion (opmærksomhedsfunktion) der er knyttet til frontallapperne.

Der er ikke tale om et enkelt system men en opdeling i flere relativt uafhængige komponenter.

Problemer med arbejdshukommelsen kan vise sig ved at de har vanskeligt ved at holde overblik over det de arbejder med, de har vanskeligt ved at fastholde det logiske forløb i et samtale emne.

 

Interferens:

Er en form for forstyrrelse oplysningerne imellem t. ex. er de første og de sidste oplysninger nemmere at huske end oplysninger midt i noget, da disse forstyrres af andre oplysninger.

 

 

Den sansemotoriske hukommelse:

hukommelse om bevægemønstre.

Den taktile hukommelse: hukommelse om hvordan den følesansens rytme er ”det ligger i fingrene”.

 

Dufthukommelsen:

Kan være stærke ledetråde til erindring.

 

Den auditive hukommelse:

hukommelse for lyde, musik og det talte ord.

 

Den visuelle hukommelse:

for billeder og synsindtryk.

Den eidetiske hukommelse: At huske i billeder, både forestillingsbilleder og erindringsbilleder

 

Blitzerindringer:

begrebet bruges om stærke indtryk der opleves som om de ætser sig ind i hukommelsen, indtrykkene er så emotionelle at de ofte ikke er faktuelle.

 

Den rummelige hukommelse:

bruges til at genkende steder og finde vej, samt huske hvor vi har lagt noget.

 

Den emotionelle hukommelse:

at kunne genkalde og genkende forskellige følelser knyttet til særlige oplevelser.

 

En kompleks erindring:

en kompleks erindring lægges ikke ind på en hylde men splittes op i talrige del erindringer fra flere del hukommelsesområder.

 

Erindringer er bærer af identiteten.

 

(Olaf B.Paulson, 2004) (Gade, 2003)

 

Hukommelses tegning

 

Hukommelsestegningerne følger efter bevægelses og konturtegningerne mv. som under opmærksomhed, da forståelsen af bevægelsestegningen skal være på plads før man kan gå videre til hukommelsestegningen.

Tegning fungerer her som en aktivitet hvor med man kan vise eller selv opleve nogle af hukommelses funtionerne. En af fordelene ved at bruge tegninger som aktivitet er at der er et fysisk produkt eller dokumentation af processen bagefter.

Jeg gætter på at det er væsentligt at kunne administrere eller være klar over sine problemer med opmærksomhed før man kigger på hukommelsen, da opmærksomhed er en del af forudsætningen for hukommelse.

 

Øvelserne:

 

5: Hukommelsestegning. Modellen viser fx tre stillinger efter hinanden. Der må ikke tegnes i mens, tegningerne udføres bagefter efter det man kan huske.

 

6: Beskrivende stillinger. En af deltagerne formulerer en stilling meget enkelt. Modellen sætter sig og der tegnes efter modellen er gået ud af stillingen.

(denne øvelse kan varieres på flere måder, se nedenfor.)

 

7. bevægelige stillinger. Modellen viser en bevægelse tre gange, der holdes pause i bevægelsens yder punkter o0g det er dem der tegnes, efter modellen er holdt op med at vise stillingen.

 

(evt. også gruppe stillinger, mens omvendte stillinger er udeladt, da jeg ikke finder at de har relevans)

 

Bemærk at rækkefølgen i forhold til Nicolaides er byttet om, da jeg finde at bevægelige stillinger er væsentligt mere komplekse og krævende end de øvrige. Se venligst vedlagte beskrivelser fra bogen ”tegn på den naturlige måde”

 

Sensoriske hukommelse

Vi kan ikke umiddelbart arbejde med den sensoriske hukommelse, da den ligger nede på 1 sek., men som eksperiment kunne man i stedet for at arbejde med levende modeller arbejde med fotos/dias og derved kunne man meget nøje regulere den tid eleverne ser modellen inden de skal tegne. Dette ville også give en mulighed for at udrydde evt. tvivlsspørgsmål hvis der skulle opstå uenighed om hvordan modellen var placeret. Om dette vil øge mulighederne for at huske med musklerne som Nicolaides beskriver, ville så vise sig.

I forhold til de beskrivende stillinger vil det mest hensigtsmæssige nok være at eleverne selv formulere stillingerne og at en levende model udfører dem umiddelbart efter.

 

Korttidshukommelse, konsolidering og arbejdshukommelse.

 

De fleste af observationerne komme til at ligge i et tidsrum på mellem 1 sek. og 1min og placere dem i korttidshukommelsen, men at eleverne under selve udførelsen af tegningerne og under observationerne er nødt til at være huske hvad opgaven gik ud på, at holde overblik over hvad det er de skal gøre og finde ud af hvad der er væsentligt og ikke, er de nødt til også at involvere konsolidering og arbejdshukommelse. Alle tegningerne også de første øvelser er hukommelses tegninger, med den ene undtagelse af konturtegningen, hvor det kun er opgaven der skal fastholdes, ellers har tegne øvelserne fra 1-4 været hukommelsesøvelser, der har inkluderet korttidshukommelsen.

 

Langtidshukommelsen.

 

Langtidshukommelsen kan vi forsøge at arbejde med ved at give dem opgaver med bevægelses tegninger som de skal forsøge at huske over længere tid. Fx i begyndelsen af undervisningen vises en bevægelse de skal tegne inden afslutningen.

Øvelserne kan forsøges husket fra en undervisnings gang til den næste, der kan arbejdes med hukommelses støtte så som notater eller huskesedler i forbindelse med arbejdet med beskrivende stillinger.

 

Deklarativ hukommelse.

 

Den deklarative hukommelse vil på et eller andet plan være involveret i alle øvelserne, da jeg opfatter den som den del af hukommelsen der er verbal/bevidst og derfor skal bl.a. varetage instruktionerne til øvelserne.

Derud over vil den være mest fremtrædende i arbejde med de verbale beskrivelser i øvelserne omkring beskrivende stillinger.

Som en støtte til hukommelsen kan man arbejde med at skrive de beskrivende sætninger ned og observere om det øger chancerne for at huske eller genkalde stillingen. Dette princip kan naturligvis overføres på andre øvelser.

Man kunne afprøve om det er lettest for eleven at huske den stilling der ikke er formuleret i forhold til den stilling der er formuleret af en anden og i forhold til den stilling de selv formulere.

Hvis det er lettest for dem at huske hvad de selv har formuleret var det muligt at arbejde med at de skal øve sig i at formulere det for sig selv og siden overføre dette på andre sammenhænge.

 

Visuel, sansemotorisk og procedural hukommelse.

 

Det er muligt at det for nogen vil være muligt at huske stillingen/bevægelsen eller genkalde den fra sætninger med den sansemotoriske hukommelse(at huske med kroppen) eller når det gælder bevægelser den procedurale hukommelse(ubevidst), da det to ligner meget hinanden, mens andre vil huske visuelt, billedet af modellen eller stillingen. Dette kunne undersøges i samtalerne.

Hvis det er nemmere for nogen at genkalde stillingerne ved den visuelle eller sansemotoriske/procedural hukommelse, kunne man arbejde med at de kan forsøge at genkalde sig tingene visuelt eller selve bevægelsen ved at give dem spørgsmål de kan stille sig selv som, kan du huske hvordan det så ud eller kan du vise bevægelsen?

 

Episodisk og emotionel hukommelse.

 

Man kunne afprøve om nogen af eleverne husker en af de tre hukommelses stillinger bedre ved at man gør et eller andet i forbindelsen med stillingen der tricker den episodiske hukommelse, evt. sætter lyde på eller lignende.

Hvis det hjælper kunne man foreslå dem at øve sig i at bemærke et eller andet specielt ved noget de skal huske.

Man kunne også formulere noget der kan hæftes på stillingen, fx en række beskrivende ord der danner en fortælling eller som er tillægsord.

De beskrivende tillægs ord kunne også handle om at koble en speciel følelse til stillingen eller spørge til om de evt. har en oplevelse de kan koble til stillingen, t. ex. da jeg var en dreng spillede jeg meget bold eller den dag jeg sad og så ud over vandet sad jeg på samme måde.

 

En del af inspirationen er hentet herfra: Nicolaides, K. (1998). Tegn på den naturlige måde . Borgen.

 

Hjernen for de virkeligt nysgerrige.