Hjernens opbygning.

Hjernens indre dele.

 

Herover ser du en illustration af hjernens indre dele. Hjernens indre dele er alt det der ligger inde under hjernens overflade. Overfladen er fyldt med linier og fuger. Billedet ovenover er et snit midt ned igennem hjernen, på langs af hjernen. Den del af hjernen du kan se er højre hjerne halvdel.

Vi tager de vigtigste af delene lidt ad gangen. Illustrationen, ovenover, viser hvor de forskellige dele er placeret. Du kan vende tilbage til det undervejs, for at se hvor delene er.

 

Primær kilde(Olaf B.Paulson, 2004)

 

Den forlængede rygmarv og talamus styrer og fortolker nogle basale ting, der er vigtige for overlevelse. Denne del af hjernen ligger inde i midten af hjernen. Midthjernen, pons, den forlængede rygmarv og rygmarven udgør tilsammen hjernestammen.

 

Den forlængede rygmarv:

Her findes de helt basale centre, der styrer kontrollen af hjertet, blodtrykket, åndedrættet, samt synke, hoste osv.

Herfra udspringer nogle kranienerver, der styrer nogle bevægelser af hoved, svælg, tunge hjerte og lunger. Ved skade kan man få svært ved at hoste, nyse, kaste op, mv.

 

Midthjernen:

er et mødested for nerver fra hele hjernen, som styrer vores bevægelser, både de bevidste og reflekserne. To kranienerver udspringer herfra og de kontrollerer øjnenes bevægelser. Ved skader kan man opleve

fejl i øjenbevægelser, manglende kontrol over bevægelser, fx. ved parkinson.

 

Pons:

(Vi bruger normalt ordet hjernebroen om et andet område i hjernen, derfor kalder vi kun dette område for pons) Her ligger centret, der sørger for at vi trækker vejret. Herfra udspringer nogle kranienerver, der bl.a. kontrollerer ansigtsbevægelser og modtager indtryk fra ørerne. Ved skader her kan der opstå åndedrætsproblemer, fejl i bevægelse og sanseindtryk fra ansigt, tunge og ører.

 

Ras:

(Står for det retikulære aktiveringssystem). Ras kan du ikke se på billedet. Ras er en samling nerveceller, der ligger inde i hjernestammen. Ras styrer de meste grundlæggende kognitive funktioner. Her styres rytmen af søvn og vågenhed. Vågenhed er den grundlæggende opmærksomhed også kaldet arousal. Ved skader kan søvnrytmen være forstyrret, man kan have svært ved at holde sig i ro, eller man kan være i koma osv..

 

 

Talamus:

Her fornemmer vi smerte, temperatur og tryk, samt primitive følelser. Alle sanse indtryk og stillingssansen. Talamus er to runde former ved siden af hinanden. De bearbejder og koordinerer og udskiller informationer om sanseindtryk, samt beskytter mod

sansebombardement. Ved skader kan opleves ændrede eller, manglende sanseindtryk, herunder spontane smerter.

 

Lillehjernen:

Sidder på hjernens underside. Her er den vendt om så du ser undersiden af den. Den er placeret i det sorte område på tegningen til venstre. Lillehjernen holder øje med kroppens bevægelser og kroppens stillinger, den sørger for at kroppens bevægelser bliver glidende. Lillehjernen samarbejder med andre dele af hjernen, når en bevægelse skal udføres. Ved skader ses ujævne og ukoordinerede bevægelser.

 

Hjernebroen eller hjernebjælken:

Den er forbindelsen mellem hjernens to halvdele. Ved skader kan man fungere nærmest tilsyneladende normalt. Skader kan betyde at venstre hjernehalvdel ikke ved, hvad venstre øje ser. Det er fordi synscenteret for venstre øje er placeret i højre hjernehalvdel. Når forbindelsen mellem de to hjernehalvdele svigter, kan informationen ikke komme fra den ene hjernehalvdel til den anden.

 

De linse formede kerner:

Er en del af det vi kalder Basal ganglia, som er placeret flere steder i hjernen. Placeringen kan du se i tværsnittet på den næste illustration.

 

Basal ganglia:

Inde i hjernen oven over talamus ligger Basal ganglia. Basal ganglia består af to linse formede dele, og de felter der er mørke på illustrationen. Illustrationen er et snit ned gennem hjernen. Basal ganglia styrer kroppens bevægelser, så vi bl.a. kan holde os i ro. De styrer også vores frivillige bevægelser, når vi vil gå i en retning. De styrer de ikke-bevidste bevægelser, som at hvile en arm på et armlæn. Ved skader kan der opstå rystelser under hvile, eller når en bevægelse påbegyndes, ufrivillige bevægelser, samt øget spænding i musklerne.

 

Det limbiske system:

På illustrationen oven over kan du kun se dele af det limbiske system. Grunden til at du kun kan se det i dele er at det er sådan plastikmodellerne af hjernen viser det. Det limbiske system styrer seksualdriften, raseri, velvære (forskellige typer af følelser) og det biologiske ur, samt dele af vores hukommelse. Det limbiske system består af dele som kaldes amygdala, hypothalamus, hippocampus og fornix. Ved skader kan lugtesansen tabes, hukommelsen kan påvirkes og den følelsesmæssige kontrol kan påvirkes.

 

Hypotalamus:

Overvåger kroppens indre tilstand. Den kontrollerer, sex, sult, tørst, stress hormoner, og den styrer kropstemperaturen. Denne lille del af hjernen ruster kroppen til at kæmpe, flygte eller stivne. Ved skader kan der opleves sukkersyge eller forstyrrelser af kropstemperaturen.

 

Hippocampus:

også kaldet søhesten er en del af det limbiske system. Hippocampus fungerer som en slags hukommelsescentral. Den sørger for at placere de forskellige ting, der skal huskes, de rigtige steder. Den holder også styr på hvilke sanseindtryk, der hører sammen.

 

Amygdala:

Der er ingen illustration.) Kaldes også mandelkernen på grund af formen. Den betegnes som broen mellem det følelsesmæssige og det intellektuelle. Amygdala er involveret i forskellige følelser, specielt frygt.

 

(Olaf B.Paulson, 2004)

 

Hjernens opbygning.

Hjernens ydre dele.

 

Hjernens yderside kaldes hjernebarken eller cortex. Ydersiden inddeles i fire dele. De fire dele kalder vi lapper. De fire lapper er Pandelap el. frontallap, tindingelap eller temporallap, parietallap eller isselap og nakkelap eller occipitallap. Hvor de forskellige fire lapper er placeret kan du se på illustrationen herunder.

Der er forskel på hjernens højre og venstre side, som er beskrevet i afsnittet om højre og venstre hjerne halvdel.

 

Primær kilde(Olaf B.Paulson, 2004)

 

Pandelap eller frontallap:

Her findes vores sociale spilleregler og her vurderer vi konsekvenser. Med pandelapperne tænker vi logisk, løser problemer, arbejder kreativt, tager beslutninger, planlægger bevægelser og handlinger, samt udskyder behov. I hjernens venstre side er Brocas sprogområde placeret. Området står for det sproglige udtryk.

Ved skader kan opmærksomhed og hukommelse påvirkes, evnen til indlæring kan nedsættes, følelsesmæssig reduktion og personligheds ændringer kan optræde. Evnen til at udtrykke sig mundtligt kan skades( Ekspressive vanskeligheder), ligesom bevægeapparatet kan hæmmes.

 

Tindingelap eller temporallap:

Her sidder bl.a. høresansen, evnen til at kategorisere og genkalde ting. I hjernens venstre side er Wernickes sprogområde placeret, som vi bruger til at forstå sprog med. Tindingelapperne er ansvarlig for at hente og ordne data, som ellers ligger andre steder i hjernen. Ved skader i tindingelapperne kan opfattelsesevnen være forringet. Man kan have vanskeligt ved at genkende fx et ansigt, der opfattes som enkeltformer, hvilket gør opfattelsen langsom. Ved skader i

venstre side kan det være vanskeligt at forstå sprog og tale. Det kalder vi også impressive vanskeligheder.

Sproglige vanskeligheder kommer vi nærmere ind på i afsnittet om sprog.

 

Nakkelap eller occipitallap:

(hhv. venstre og højre synsbark) Her modtages og forarbejdes eller samles de synsindtryk vi modtager. Derefter de sendes videre til isselappen som står for bearbejdning og forståelse af det sete. Det vi ser med venstre øje modtages og forarbejdes i højre synsbark. Det der ses med højre øje forarbejdes i venstre synsbark.

Skader i nakkelappen kan påvirke alle aspekter af synet. Man kan blive blind, farveblind, få hallucinationer eller forstyrrende lysglimt i synsfeltet. Det kan være svært at se genstande i bevægelse eller adskille ting fra baggrunden. Skader kan medføre problemer med at læse og skrive.

 

Isselapeller parietallap:

Her bearbejdes sanseindtrykkene og kombineres til helheder, der sættes i relation til kroppen. Med dette område kan vi føle og sanse vores omgivelser.

Sanseindtryk fra venstre side af kroppen bearbejdes i højre hjerne halvdel. Og sanseindtryk fra højre side af kroppen bearbejdes i venstre hjernehalvdel. Ligesom med synet er sammenhængen mellem hjerne og krop krydset over fra højre til venstre( se forrige side). Ved skader kan det være svært at forholde sig til flere sanseindtryk på en gang, og dermed bliver det vanskeligt at danne helheder. Det kan være svært at orientere sig og finde vej. Man kan opleve føleforstyrrelser og vanskeligheder med oplevelsen af sin egen krop.

(Hvis skaden sidder i venstre side, kan det være svært at finde de rigtige ord, samt at læse, skrive og tegne, men disse vanskeligheder er primært forbundet med sprogområderne.)

 

(Olaf B.Paulson, 2004)

 

Højre og venstre hjernehalvdel.

Strengt taget så går man ikke så meget op i betragtninger der skelner mellem højre og venstre hjernehalvdel, længere.

Tidligere var dette meget udbredt og en anerkendt betragtnings metode, i dag er man klar over at måden at skelne på er lige kategorisk nok og ikke helt dækker de egentlige nuancer. Man kan godt bruge den som overordnet betragtning, hvis man tager højde for at det er meget forenklet.

 

Hjernen er inddelt i to halvdele, højre og venstre hjernehalvdel. Der en slags krydsforbindelse med kroppen, venstre side af kroppen er forbundet med højre hjernehalvdel og omvendt. De to halvdele ligner hinanden på mange måder og er en salgs spejlvending af hinanden, men de er også forskellige. I den venstre sidder fx sprogområderne som ikke findes i højre hjernehalvdel.

De to hjernehalvdele arbejder sammen og er forbundet med hinanden via hjerne broen eller hjernebjælken. Den sørger for at højre hjernehalvdel ved hvad venstre hjernehalvdel laver, og omvendt.

 

Venstre hjernehalvdel:

Arbejder med dele og en ting ad gangen. Den bearbejder detaljerne i rækkefølge og analyserer enkeltheder.

Venstre hjerne halvdel er specielt god til sproglig bearbejdning, matematik, logisk tænkning, musikkens rytme og opbygning.

Ved skader i venstre hjernehalvdel kan ses; vanskeligheder med sprogopfattelse og forståelse, læsning og skrivning, matematik, samt rum/retningsproblemer.

 

Højre hjernehalvdel:

Arbejder med sammenhænge og helheder.

Højre hjernehalvdel er specielt god til rum opfattelse, billede og figur opfattelse, aflæsning af ansigtsudtryk, melodier og betoninger også i sprog, at holde overblik.

Ved skader i højre hjernehalvdel: Man kan få neglekt, hvor venstre side af krop og rum ikke registreres. Skader i højre hjernehalvdel kan medføre nedsat musikopfattelse, nedsat opfattelse af rytme og variation i sproget, forstyrret krops- og rum - opfattelse. Der kan optræde nedsat eller manglende sygdomserkendelse, som er en del af hjerneskaden. Det ikke må forveksles med psykiske forsvarsmekanismer, som fortrængning mv.

 

Hjernen for de virkeligt nysgerrige.