Hjernens opbygning.
Hjernens ydre dele.
Hjernens yderside kaldes hjernebarken eller cortex. Ydersiden inddeles i fire dele. De fire dele kalder vi lapper. De fire lapper er Pandelap el. frontallap, tindingelap eller temporallap, parietallap eller isselap og nakkelap eller occipitallap. Hvor de forskellige fire lapper er placeret kan du se på illustrationen herunder.
Der er forskel på hjernens højre og venstre side, som er beskrevet i afsnittet om højre og venstre hjerne halvdel.
Primær kilde(Olaf B.Paulson, 2004)
Pandelap eller frontallap:
Her findes vores sociale spilleregler og her vurderer vi konsekvenser. Med pandelapperne tænker vi logisk, løser problemer, arbejder kreativt, tager beslutninger, planlægger bevægelser og handlinger, samt udskyder behov. I hjernens venstre side er Brocas sprogområde placeret. Området står for det sproglige udtryk.
Ved skader kan opmærksomhed og hukommelse påvirkes, evnen til indlæring kan nedsættes, følelsesmæssig reduktion og personligheds ændringer kan optræde. Evnen til at udtrykke sig mundtligt kan skades( Ekspressive vanskeligheder), ligesom bevægeapparatet kan hæmmes.
Tindingelap eller temporallap:
Her sidder bl.a. høresansen, evnen til at kategorisere og genkalde ting. I hjernens venstre side er Wernickes sprogområde placeret, som vi bruger til at forstå sprog med. Tindingelapperne er ansvarlig for at hente og ordne data, som ellers ligger andre steder i hjernen. Ved skader i tindingelapperne kan opfattelsesevnen være forringet. Man kan have vanskeligt ved at genkende fx et ansigt, der opfattes som enkeltformer, hvilket gør opfattelsen langsom. Ved skader i
venstre side kan det være vanskeligt at forstå sprog og tale. Det kalder vi også impressive vanskeligheder.
Sproglige vanskeligheder kommer vi nærmere ind på i afsnittet om sprog.
Nakkelap eller occipitallap:
(hhv. venstre og højre synsbark) Her modtages og forarbejdes eller samles de synsindtryk vi modtager. Derefter de sendes videre til isselappen som står for bearbejdning og forståelse af det sete. Det vi ser med venstre øje modtages og forarbejdes i højre synsbark. Det der ses med højre øje forarbejdes i venstre synsbark.
Skader i nakkelappen kan påvirke alle aspekter af synet. Man kan blive blind, farveblind, få hallucinationer eller forstyrrende lysglimt i synsfeltet. Det kan være svært at se genstande i bevægelse eller adskille ting fra baggrunden. Skader kan medføre problemer med at læse og skrive.
Isselapeller parietallap:
Her bearbejdes sanseindtrykkene og kombineres til helheder, der sættes i relation til kroppen. Med dette område kan vi føle og sanse vores omgivelser.
Sanseindtryk fra venstre side af kroppen bearbejdes i højre hjerne halvdel. Og sanseindtryk fra højre side af kroppen bearbejdes i venstre hjernehalvdel. Ligesom med synet er sammenhængen mellem hjerne og krop krydset over fra højre til venstre( se forrige side). Ved skader kan det være svært at forholde sig til flere sanseindtryk på en gang, og dermed bliver det vanskeligt at danne helheder. Det kan være svært at orientere sig og finde vej. Man kan opleve føleforstyrrelser og vanskeligheder med oplevelsen af sin egen krop.
(Hvis skaden sidder i venstre side, kan det være svært at finde de rigtige ord, samt at læse, skrive og tegne, men disse vanskeligheder er primært forbundet med sprogområderne.)
(Olaf B.Paulson, 2004)
Højre og venstre hjernehalvdel.
Strengt taget så går man ikke så meget op i betragtninger der skelner mellem højre og venstre hjernehalvdel, længere.
Tidligere var dette meget udbredt og en anerkendt betragtnings metode, i dag er man klar over at måden at skelne på er lige kategorisk nok og ikke helt dækker de egentlige nuancer. Man kan godt bruge den som overordnet betragtning, hvis man tager højde for at det er meget forenklet.
Hjernen er inddelt i to halvdele, højre og venstre hjernehalvdel. Der en slags krydsforbindelse med kroppen, venstre side af kroppen er forbundet med højre hjernehalvdel og omvendt. De to halvdele ligner hinanden på mange måder og er en salgs spejlvending af hinanden, men de er også forskellige. I den venstre sidder fx sprogområderne som ikke findes i højre hjernehalvdel.
De to hjernehalvdele arbejder sammen og er forbundet med hinanden via hjerne broen eller hjernebjælken. Den sørger for at højre hjernehalvdel ved hvad venstre hjernehalvdel laver, og omvendt.
Venstre hjernehalvdel:
Arbejder med dele og en ting ad gangen. Den bearbejder detaljerne i rækkefølge og analyserer enkeltheder.
Venstre hjerne halvdel er specielt god til sproglig bearbejdning, matematik, logisk tænkning, musikkens rytme og opbygning.
Ved skader i venstre hjernehalvdel kan ses; vanskeligheder med sprogopfattelse og forståelse, læsning og skrivning, matematik, samt rum/retningsproblemer.
Højre hjernehalvdel:
Arbejder med sammenhænge og helheder.
Højre hjernehalvdel er specielt god til rum opfattelse, billede og figur opfattelse, aflæsning af ansigtsudtryk, melodier og betoninger også i sprog, at holde overblik.
Ved skader i højre hjernehalvdel: Man kan få neglekt, hvor venstre side af krop og rum ikke registreres. Skader i højre hjernehalvdel kan medføre nedsat musikopfattelse, nedsat opfattelse af rytme og variation i sproget, forstyrret krops- og rum - opfattelse. Der kan optræde nedsat eller manglende sygdomserkendelse, som er en del af hjerneskaden. Det ikke må forveksles med psykiske forsvarsmekanismer, som fortrængning mv.
