Opmærksomhed 1.
Opmærksomhed og koncentration
er grundlæggende når hjernen skal arbejde. Forskellige opgaver kræver forskellig opmærksomhed. Nye opgaver kræver vores fulde opmærksomhed, mens andre opgaver ikke kræver ret meget opmærksomhed. Når en opgave er gentaget mange gange kan vi gøre det uden at ofre den megen opmærksomhed. Vi kalder det, at opgaven er automatiseret.
Der er forskellige typer af opmærksomhed:
Fokuseret opmærksomhed:
Handler om at reagere på stimuli. Denne type af opmærksomhed er oftest kun forstyrret lige efter opvågnen fra koma. Her reagerer vi kun på smerte og temperatur mv.
Vedholdende opmærksomhed:
At kunne fastholde sin opmærksomhed over tid.(Samarbejder med arbejdshukommelsen).
Vanskeligheder med den vedholdende opmærksomhed betyder, at man kun kan være koncentreret i kort tid ad gangen.
”jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller se tv i længere tid.”
Selektiv opmærksomhed:
Handler om at kunne koncentrere sig om noget og holde uvedkommende ting ude.
Vanskeligheder med den selektive opmærksomhed betyder, at man let forstyrres, oftest af udefra kommende ting.
”Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse, når der er musik i baggrunden”
Skiftende opmærksomhed:
Handler om at kunne skifte mellem opgaver og vende tilbage der, hvor man slap.
Vanskeligheder med skiftende opmærksomhed kan betyde, at man har vanskeligt ved at skifte mellem opgaver også selvom, man kender alle
opgaverne godt. Det kan også betyde, at man har vanskeligt ved at vende tilbage til noget, man var i gang med, hvis man er blevet afbrudt.
”Jeg kan ikke tale i telefon og så vende tilbage til min bog”.
Delt opmærksomhed:
Handler om at gøre flere ting på en gang.
Vanskeligheder med delt opmærksomhed kan betyde, at man ikke kan være opmærksom på mere end en ting ad gangen.
”Jeg kan ikke høre et foredrag og samtidigt tage notater.”
(Sandsynligvis af Lone Vesterager Pedersen)
Opmærksomhed 2.
Det er et forsøg på at give en bedre forståelse og kendskab til de forskellige begreber. Da definitionerne lader til at variere en smule alt efter teoretikere, har jeg forsøgt at sammen skrive Levine der relaterer til Luria og en opdelingen af opmærksomhed, beskrevet ved skiftende, fokuseret, vedholdende, selektiv og delt opmærksomhed.
En del af teorierne kommer herfra: Levine, M. (2003). Hjernen bag lysten til at lære. Dansk psykologisk forlag.
Mental energikontrol:
Def. Overordnet vågenhed/arousal. Opdeles i fire delkontroller, hvor alle fire er ligestillede:
Årvågenhedskontrol: Hjernens evne til at være tunet ind og levere arbejdsopmærksomhed.
Problemer med årvågenhedskontrol opleves som træthed, nærmere bestemt metal træthed. Personer med dette problem kan have behov for fysisk aktivitet for at holde sig vågne, sidde uroligt, skifte aktivitet eller opgaver mv. for at holde sig i gang motorisk.
Konsistenskontrol: Hjernes evne til at levere konsistent energi.
Problemer med konsistens giver en svingende præstation, kan svinge over timer, men også over dage.
Mental styrke kontrol: Evnen til at gøre noget man ikke har lyst til, men af vilje.
De, der har grundlæggende vanskeligheder på dette område, har lav energi og kan virke lade eller dovne. Jeg går ud fra at det kan ligne eller ytre sig som væring, langsommelighed eller manglende motivation på specifikke områder.(initiativ)
Søvn/arousal kontrol: Evne til at sove – og til at være vågen.
Proceskontrol:
Levine har samlet fokuseret og delt opmærksomhed(eller kontroller som han kalder dem) sammen med andre del kontroller ind under den overordnede proceskontrol, hvor vedholdende fokuserings kontrol, tilfredshedskontrol og kognitiv aktivitetskontrol er direkte underordnet proces kontrollen, mens kontrol vedr. fokusering på vigtig information og kontrol vedr. dybde/detalje(eller helhed/del) er underordnet kognitiv aktivitets kontrol.
Vedholdende fokuserings kontrol: at kunne fokusere opmærksomheden vedholdende – samt evnen til at skifte opmærksomhedsfokus,(fleksibel ?, skiftende opm.)
Tilfredshedskontrol: Spænding.
Kognitiv aktivitetskontrol: aktivering af forkundskaber herunder
Kontrol vedr. fokusering på vigtig information: Det at kunne fokusere på netop det der er vigtigt.
Kontrol vedr. dybde/detalje: at kunne arbejde både i dybden og overfladisk.
Vedholdende fokuserings kontrol
Opmærksomhed; Opmærksomheden er som overbygning på vågenhed grundlæggende kognitiv. Generelt kan opmærksomhed defineres som evnen til at rette opmærksomheden mod – fokusere på en bestemt stimulus og filtrere uvedkommende stimuli fra. Opmærksomhed problemer kan have stor indvirkning på de øvrige kognitive funktioner og dermed indlæringsmuligheder og udvikling i det hele taget fagligt, socialt og personligt. Opmærksomhedsproblemer kan give sig udslag i større eller mindre adfærdsvanskeligheder.
Auditiv fokuseret opmærksomhed: At kunne fastholde opmærksomheden på specifikke typer af lyde og dermed at udelukke andre.
Fokuseret visuel opmærksomhed: At kunne fastholde opmærksomheden på specifikke figurer eller farver og kunne udelukke andre.
Vedholdende opmærksomhed definition; Kan kun holde fokus i en kortere periode (sek. Til minutter) i forhold til samme opgave. ” jeg kan ikke samle mig om…..”
(skiftende, fleksibel opmærksomhed er for nogle teoretikeres vedkommende lagt ind som en del af begrebet vedholdende opmærksomhed)
Skiftende opmærksomhed definition: Problemer med opmærksomheds skift, dvs. veksle fra opgave til opgave, selvom opgaverne er enkle og velkendte.
Tilfredshedskontrol:
fremtræder umættelige, problemer med behovsudsættelse, er ikke nødvendigvis en organisk dysfunktion og ikke en egentlig opmærksomhed. Vil også have problemer med mentalstyrke kontrol, når oplevelsen af tilfredshed ikke er tilstede.
Kognitiv aktivitetskontrol:
Kontrol vedr. fokusering på vigtig information:
Selektiv opmærksomhed definition; (kunne også kaldes afledelighed, fokuseret opmærksomhed) Er lette at distrahere og bliver i en opgaveløsning nemt afledt af udefra kommende og oftest irrelevante visuelle, auditive stimuli. ”jeg kan ikke…, mens ….”
Delt opmærksomhed definition; kan ikke bearbejde flere informationer på samme tid. ”jeg kan ikke tage notater og følge med i et foredrag på samme tid.”
Sværhedsgraden af opgaverne i forhold til delt opmærksomhed er individuelt betingede, udover det rent funktionsmæssige i hjernen, eftersom der kan være forskel på i hvor høj grad funktionerne er automatiserede.
Kognitiv aktivitetskontrol:
Kontrol vedr. dybde/detalje
Helheds- og delopfattelse.
Opmærksomhed på om man har en tendens til at fortabe sig i en detaljer eller om helheden er det væsentligeste.
Højre/ venstre side, Neglekt: (typisk venstre side) kan variere i grad og kan være visuel eller taktil(auditiv). Dette er ikke en del af opmærksomheds teorierne som helhed, men en del af hjerneskade undervisningen derfor er det medtaget.
Produktionskontrol:
Styrings funktioner, et samlebegreb for planlægning og kontrol af adfærd og handlinger, dømmekraft, fleksibilitet i tankegang og opnåelse af mål, evnen til at bruge feedback. Er inddelt i fem ligeværdige delkontroller:
Fremsynethedskontrol:
At kunne forudse handlinger og reaktioner, konsekvenser.
Fravalgs og tilvalgskontrol:(impulskontrol) Handler om reaktionshæmning og om at kunne se alternative handle muligheder. At overveje bedste fremgangs måde, dette gælder for det adfærdsmæssige, det motoriske og det læringsmæssige.
Hastighedskontrol: (tidsfornemmelse).Regulerer hastighed, vurdering af tidsforbrug og af hvor lang tid der er gået.
Selvforvaltningskontrol: Handler om at kunne scanne eller aflæse feedback fra omgivelserne, samt at kunne forvalte afkodningen for at tilpasse sig omgivelserne.. Problemer på dette område har konsekvenser for social adfærd, indlæring
Forstærkningskontrol: Skal overvejende ses i sammenhæng med selvforvaltnings kontrollen og handler om at lære af sine fejl. Erfaringerne udebliver og det er ikke et hukommelsesproblem.
(Levine, 2003)
Tegning og Opmærksomhed.
Dette er et forsøg på at koble tegning og opmærksomhed på et lidt mere overordnet plan.
Tegning fungerer her som en aktivitet hvor med man kan vise eller selv opleve nogle af opmærksomheds funtionerne. En af fordelene ved at bruge tegninger som aktivitet er at der er et fysisk produkt eller dokumentation af processen bagefter.
For at gøre det nemmere at følge med i hvor i systemet vi er, har jeg valgt at arbejde struktureret videre fra ovenstående. Der vil være gentagelser.
Mental energikontrol:
Def. Overordnet vågenhed/arousal. Opdeles i fire delkontroller, hvor alle fire er ligestillede:
Årvågenhedskontrol: Hjernens evne til at være tunet ind og levere arbejdsopmærksomhed.
Problemer med årvågenhedskontrol opleves som træthed, nærmere bestemt metal træthed. Personer med dette problem kan have behov for fysisk aktivitet for at holde sig vågne, sidde uroligt, skifte aktivitet eller opgaver mv. for at holde sig i gang motorisk.
Problemet kommer til udtryk over tid og vil derfor ikke være synlige under de typer af tegneopgaver der ligger på få minutter og hvor aktiviteterne er skiftende, medmindre det ligner manglende motivation overfor alle opgaver.
(initativ)
Konsistenskontrol: Hjernes evne til at levere konsistent energi.
Problemer med konsistens giver en svingende præstation, kan svinge over timer, men også over dage. Vil muligvis optræde over en hel undervisnings gang eller ligne problematikker i de tre opmærksomheds funktioner vedholdende, selektiv og skiftende opmærksomhed, om ikke andet så på overfladen.
Mental styrke kontrol: Evnen til at gøre noget man ikke har lyst til, men af vilje.
De, der har grundlæggende vanskeligheder på dette område, har lav energi og kan virke lade eller dovne. Jeg går ud fra at kan ytre sig som væring, langsommelighed eller manglende motivation på specifikke områder.(initiativ)
Søvn/arousal kontrol: Evne til at sove – og til at være vågen.
Proceskontrol:
Levine har samlet fokuseret og delt opmærksomhed(eller kontroller som han kalder dem) sammen med andre del kontroller ind under den overordnede proceskontrol, hvor vedholdende fokuserings kontrol, tilfredshedskontrol og kognitiv aktivitetskontrol er direkte underordnet proces kontrollen, mens kontrol vedr. fokusering på vigtig information og kontrol vedr. dybde/detalje(eller helhed/del) er underordnet kognitiv aktivitets kontrol.
Vedholdende fokuserings kontrol: at kunne fokusere opmærksomheden vedholdende – samt evnen til at skifte opmærksomhedsfokus,(fleksibel ?, skiftende opm.)
Tilfredshedskontrol: Spænding.
Kognitiv aktivitetskontrol: aktivering af forkundskaber herunder
Kontrol vedr. fokusering på vigtig information: Det at kunne fokusere på netop det der er vigtigt.
Kontrol vedr. dybde/detalje: at kunne arbejde både i dybden og overfladisk.
Vedholdende fokuserings kontrol
Opmærksomhed; Opmærksomheden er som overbygning på vågenhed grundlæggende kognitiv. Generelt kan opmærksomhed defineres som evnen til at rette opmærksomheden mod – fokusere på en bestemt stimulus og filtrere uvedkommende stimuli fra. Opmærksomhed problemer kan have stor indvirkning på de øvrige kognitive funktioner og dermed indlæringsmuligheder og udvikling i det hele taget fagligt, socialt og personligt. Opmærksomhedsproblemer kan give sig udslag i større eller mindre adfærdsvanskeligheder.
Strategi; eleven skal forsøge at nå frem til at dele tingene op.
Det er vigtigt at man selv er klar over at man har et problem, før man kan arbejde med at opfinde og indlære strategier, ved at opdele problemerne i mindre enheder og tilstræbe at lære dem at løse problemerne selv.
Psykoedukation er væsentligste strategi der kan indgå ved; at øvelsesforløbet præsenteres med dette fokus, at man gør eleven opmærksom på hvordan de arbejder opmærksomhedsmæssigt med billedkunsten undervejs i forløbet og spørger ind til deres oplevelse af dette. På tegningerne vil nogle af deres problem typer være umiddelbart aflæselige eller give mulighed for at stille spørgsmål i en afsluttende billedsamtale, med opmærksomhed som en del af samtalen.
Auditiv fokuseret opmærksomhed: At kunne fastholde opmærksomheden på specifikke typer af lyde og dermed at udelukke andre.
Fokuseret visuel opmærksomhed: At kunne fastholde opmærksomheden på specifikke figurer eller farver og kunne udelukke andre.
Vedholdende opmærksomhed definition; Kan kun holde fokus i en kortere periode (sek. Til minutter) i forhold til samme opgave. ” jeg kan ikke samle mig om…..”
Hvor længe kan eleven arbejde med den samme opgave, så som tegning? Det er synligt når de holder op med at kigge på opstillingen eller tegne på papiret. At gøre dem opmærksomme på hvornår de ryger fra og evt. at se om de kan udvikle en strategi til at fastholde eller vende tilbage til det de var i gang med. Tag evt. tid for at afgøre hvor lang tid der er tale om og se om der mulighed for udvikling.
(skiftende, fleksibel opmærksomhed er for nogle teoretikeres vedkommende lagt ind som en del af begrebet vedholdende opmærksomhed)
Skiftende opmærksomhed definition: Problemer med opmærksomheds skift, dvs. veksle fra opgave til opgave, selvom opgaverne er enkle og velkendte.
Veksling mellem Iagttage opstillingen og tegne det iagttagede.
Arbejde med vekselen mellem overblik på tegningen og detaljen, som gives ved at man siger det højt.
Tilfredshedskontrol:
fremtræder umættelige, problemer med behovsudsættelse, er ikke nødvendigvis en organisk dysfunktion og ikke en egentlig opmærksomhed. Vil også have problemer med mentalstyrke kontrol, når oplevelsen af tilfredshed ikke er tilstede.
Kognitiv aktivitetskontrol:
Kontrol vedr. fokusering på vigtig information:
Selektiv opmærksomhed definition; (kunne også kaldes afledelighed, fokuseret opmærksomhed) Er lette at distrahere og bliver i en opgaveløsning nemt afledt af udefra kommende og oftest irrelevante visuelle, auditive stimuli. ”jeg kan ikke…, mens ….”
Øvelse i at holde øje med hvad der evt. er af forstyrrende elementer og opfinde strategier/forhandlings muligheder for at ændre dette, samt at blive opmærksom på hvor let og hvornår man afledes. Her er tegning en ligeså god opgave som andre.
Delt opmærksomhed definition; kan ikke bearbejde flere informationer på samme tid. ”jeg kan ikke tage notater og følge med i et foredrag på samme tid.”
Sværhedsgraden af opgaverne i forhold til delt opmærksomhed er individuelt betingede, udover det rent funktionsmæssige i hjernen, eftersom der kan være forskel på i hvor høj grad funktionerne er automatiserede.
Veksling mellem Iagttageen evt. opstilling eller genstand og tegne det iagttagede ved at huske hvordan det iagttagede ser ud og vise versa. Underviseren kan undersøge i hvor høj grad elevernes tegne eller skrive processer er automatiserede.
Kognitiv aktivitetskontrol:
Kontrol vedr. dybde/detalje
Helheds- og delopfattelse.
Opmærksomhed på om man har en tendens til at fortabe sig i en detaljer eller om helheden er det væsentligeste.
Tegning af omridset af en figur, af bevægelsen og detaljer, lærerens opmærksomhed på om de har en tendens til at fortabe sig i en detalje eller om helheden ikke stykker delene sammen.(hvor meget energi der er lagt i den detaljerede del af tegningen, afhængigt af hvad det kan have af betydning, ikke at kunne holde et overblik eller at der er psykisk energi bundet i specifikt denne del af tegningen, eller at eleven glemmer hvad den overordnende opgave var og det derfor er arbejdshukommelsen i stedet.)
Højre/ venstre side, Neglekt: (typisk venstre side) kan variere i grad og kan være visuel eller taktil(auditiv). Dette er ikke en del af opmærksomheds teorierne som helhed, men en del af hjerneskade undervisningen derfor er det medtaget.
Strategi, overindlæring af scanning/ fyrtårns bevægelser og markeringer/stop, samt stimuli i den ramte side med farve eller lys. Farve på en side man skal læse eller en markering på en skærm, som markeringer af hvor man skal stoppe.
Psykoedukation er vigtigst, men vanskeligt; der gerne skulle føre til en accept og indsigt i neglekt hos den ramte, så den ramte også kan forklare sine omgivelser at de har et problem.
Når eleven tegner vil man kunne flytte papiret ud på længere afstand for at synliggøre for eleven, hvis de kun tegner på den ene side af papiret. Eller kun ser den ene side af opstillingen, hvilket er mindre sandsynligt alt efter hvor dette befinder sig i deres synsfelt.
Produktionskontrol:(Luria Blok 3)
Styrings funktioner, et samlebegreb for planlægning og kontrol af adfærd og handlinger, dømmekraft, fleksibilitet i tankegang og opnåelse af mål, evnen til at bruge feedback. Er afhængig af at de kognitive funktioner i Lurias andre blokke fungerer.
Er inddelt i fem ligeværdige delkontroller:
Fremsynethedskontrol:
At kunne forudse handlinger og reaktioner, konsekvenser.
Fravalgs og tilvalgskontrol:(impulskontrol) Handler om reaktionshæmning og om at kunne se alternative handle muligheder. At overveje bedste fremgangs måde, dette gælder for det adfærdsmæssige, det motoriske og det læringsmæssige.
Hastighedskontrol: (tidsfornemmelse).Regulerer hastighed, vurdering af tidsforbrug og af hvor lang tid der er gået.
Selvforvaltningskontrol: Handler om at kunne scanne eller aflæse feedback fra omgivelserne, samt at kunne forvalte afkodningen for at tilpasse sig omgivelserne.. Problemer på dette område har konsekvenser for social adfærd, indlæring
Forstærkningskontrol: Skal overvejende ses i sammenhæng med selvforvaltnings kontrollen og handler om at lære af sine fejl. Erfaringerne udebliver og det er ikke et hukommelsesproblem.
Fremsynethedskontrol: Ex. Vil eleven kunne forudsige forskellige problemstillinger så som plads på papiret, eller kunne se at hvor tingene skal placeres uden at blive overrasket undervejs.
Fravalgs og tilvalgskontrol:(impulskontrol) Finder der en overvejelse af for eller imod sted i forhold til at gøre dette eller hint.
Hastighedskontrol: (tidsfornemmelse).
Neglekt er ofte kombineret med en mistet tids oplevelse, hertil kunne et hjælpe middel være en lysdiodetavle der viser tiden over et døgn, så tiden gøre til noget visuelt. Der kan anvendes et taleur, eller et designet ur der også viser den tid der er gået.
Hvis der tegnes croquis eller portrætter på tid, vil eleven så kunne opnå en fornemmelse af et bestemt tidsrum eller blive opmærksom på at denne fornemmelse mangler.
Man kan også arbejde med at lade eleverne gætte på hvor lang tid der er gået, på skift. det er en mulighed at spørge ind til prioriteringen af tid, hvis en elev enten har overarbejdet en tegning eller der er meget lidt på tegningen, evt. kun delvist tegnet. Vurdering af hvor hurtigt eller langsomt man skal arbejde for at tilpasse tidsrummet.
Selvforvaltningskontrol: Vil evt. kunne fremgå under samtalerne med eleverne om ”budskabet eller instruktioerne bliver forstået./korrekt aflæst”
Forstærkningskontrol: Adskilt fra selvforvaltningskontrollen, bliver der aflæst korrekt, men fejltagelserne gentages. Uden at dette er et hukommelsesproblem.
Tegneforløbet.
Vi forestiller os at vi har valgt at eleverne skal tegne en opstilling der er givet på forhånd af læreren. Opstillingen indeholder mellem et og tre elementer og er placeret centralt på bordet eleverne sidder rundt om eller udfor hver enkelt elev. Der tegnes med papir og blyant.
Det er den mest enkle måde at gøre det på, den er billig i materialer, men den har den ulempe at det måske ikke fanger alles interesse og at nogle ting vil være mere tydelige i fx model tegning, herunder bevægelsestegningen. Eleverne eller læreren kan være modeller for hinanden om dette ønskes.
I præsentationen af opgaverne understreges det at resultatet og deres evner i tegning ikke er det væsentlige, men at det er en øvelse i og en iagttagelse af deres opmærksomhed. Det er muligt at tale om hver enkelt øvelse + opmærksomhed før eller efter øvelsen.
Jeg ville selv foretrække en kort overordnet præsentation, evt. efter et undervisningsforløb om opmærksomhed, og at samtalerne om opmærksomhed og at selve arbejdsprocessen fandt sted efter hver øvelse, samt at der var en afsluttende billedsamtale.
I det at tegne er den rent fysiske fin/grov -motoriske bevægelse, den taktile fornemmelse for papir, blyant, tryk og hårdhed, den spatiale eller rumlige intelligens(?), samt synet involveret, udover opmærksomhed og evt. hukommelse.
Selve øvelserne er nærmere beskrevet i bogen ”Tegn på den naturlige måde”: (Nicolaides, 1998)
Øvelse 1: Konturtegning, uden at se på papiret.
Kontur tegninger går ud på at tegne konturen eller omridset af en genstand eller en person
Må ikke kigge på papiret, mens man tegner.
Samme tempo med øjnene og blyanten.
Opmærksomhed:
Hukommelse Ingen.(Kun arbejdshukommelsen)
Mental styrkekontrol, hvis de ikke har lyst til at lave opgaven kan de så arbejde alligevel ?
Tilfredshedskontrol, hvis opgaven ikke giver en tilfredsstillelse(se ovenfor)?
Neglekt, tegner de på hele fladen tegnes begge sider af figuren eller er den ene ignoreret?
Delt opmærksomhed, mod at tegne og det at se uden se på det man tegner.
Vedholdende opmærksomhed, kan de bevare opmærksomheden på den stillede opgave, konturen på tegningen.
Kontrol vedr. fokusering på vigtig information(selektiv opmærksomhed)Kan de holde sig til opgaven ?
Auditiv fokuseret opmærksomhed, bliver de forstyrret af lyde ?
Fokuseret visuel opmærksomhed, bliver de distraheret af andre ting end modellen ?
Helhed del kontrol: Kan de holde sig til helheds niv. I opgaven?
Hastighedskontrol; har de nogen ide om hvor lang tid de har til opgaven, hvis der er givet tid.
Fremsynethedskontrol: kan de forudse hvad der sker hvis de ikke holder samme tempo med blyant og syn, eller hvad der sker afhængigt af hvor de begynder på papiret.
Øvelse 2: Omrids- Kontur.
Kontur tegninger går ud på at tegne konturen eller omridset af en genstand eller en person
Må nu kigge på papiret.
Opmærksomhed:
Hukommelse arbejdshukommelsen
Mental styrkekontrol, hvis de ikke har lyst til at lave opgaven kan de så arbejde alligevel ?
Tilfredshedskontrol, hvis opgaven ikke giver en tilfredsstillelse(se ovenfor)?
Neglekt, tegner de på hele fladen tegnes begge sider af figuren eller er den ene ignoreret?
Skiftende opmærksomhed, mellem at iagttage en figur og tegne den.
Vedholdende opmærksomhed, kan de bevare opmærksomheden på den stillede opgave, konturen på tegningen.
Kontrol vedr. fokusering på vigtig information(selektiv opmærksomhed)Kan de holde sig til opgaven ?
Auditiv fokuseret opmærksomhed, bliver de forstyrret af lyde ?
Fokuseret visuel opmærksomhed, bliver de distraheret af andre ting end modellen ?
Helhed del kontrol: Kan de holde sig til helheds niv. I opgaven?
Hastighedskontrol; har de nogen ide om hvor lang tid de har til opgaven, hvis der er givet tid.
Fremsynethedskontrol: kan de forudse hvad der sker hvis de ikke holder samme tempo med blyant og syn, eller hvad der sker afhængigt af hvor de begynder på papiret.
Øvelse 3+ 4: Bevægelsestegning.(ligner næste øvelse, i næste øvelse inddrages tyngden i figuren eller en del af formen)nedkradsninger.
Tegne hvad modellen gør, ikke følge omridset.
Opmærksomhed:
Hukommelse kun arbejdshukommelsen
Mental styrkekontrol, hvis de ikke har lyst til at lave opgaven kan de så arbejde alligevel ?
Tilfredshedskontrol, hvis opgaven ikke giver en tilfredsstillelse(se ovenfor)?
Neglekt, tegner de på hele fladen tegnes begge sider af figuren eller er den ene ignoreret?
Vedholdende opmærksomhed, kan de bevare opmærksomheden på den stillede opgave, konturen på tegningen.
Skiftende opmærksomhed, mellem at iagttage en figur og tegne den.
Kontrol vedr. fokusering på vigtig information(selektiv opmærksomhed)Kan de holde sig til opgaven ?
Auditiv fokuseret opmærksomhed, bliver de forstyrret af lyde ?
Fokuseret visuel opmærksomhed, bliver de distraheret af andre ting end modellen ?
Helhed del kontrol: Kan de holde sig til helheds niv. I opgaven?
Hastighedskontrol; har de nogen ide om hvor lang tid de har til opgaven, hvis der er givet tid.
Fremsynethedskontrol: kan de forudse hvad der sker hvis de ikke holder samme tempo med blyant og syn, eller hvad der sker afhængigt af hvor de begynder på papiret.
Abstraktions niv. I opgaven, hvordan reagerer eleverne på dette, kan det forstås eller er tankegangen meget mere konkret.
Yderligere forslag til tegneøvelser, at tegne kontur tegning med den forkerte hånd, for at tegne langsomt nok til at se på modellen.
Omrids af figuren eller opstillingen i forhold til en flade. 3d konturer rundt om figuren.
Af C. Scheel, ca. 2003, baseret på;
(Levine, 2003)
Jeg har lavet en skitse til et spil design med udgangspunkt i opmærksomhed, der sigter på de fem beskrivelser af opmærksomhed.(Pedersen, ?)