Hjernen for de interesserede..
Indhold
•Indledning
•Hjernens udvikling
•Hjernens opbygning,
•Hjernens indredele
•Hjernens ydreside
•Højre og venstre hjernehalvdel
•Opmærksomhed
•Hukommelse
•Sproget
•Hjernens energiforsyning og skader
•Hjernens impulser
•Kroppen
•Litteratur og illustrationsliste
Indledning.
I følge hjerneskade sagen lever 120.00 mennesker i Danmark med følgerne af en hjerneskade.
12.500 rammes hvert år af en hjerneskade som følge af apopleksi, og derud over rammes 8000 af hvad man kalder sent erhvervet hjerneskade, som følge af andre årsager end apopleksi. Med Apopleksi menes hjerneblødninger og blodpropper mv. Andre årsager kan være traumer, virus mv. Ud af de apopleksi ramte har 33% afasi som en af følge virkningerne. (http://www.hjernesagen.dk/om-hjerneskader/tal-og-fakta-om-hjerneskader) Siden nedlæggelsen af amterne og overgangen til regionerne har området været ramt af store nedskæringer og omprioriteringer, selvom der ikke bliver færre ramte og lovgivningen stadig forpligter kommuner og regioner til at tage vare på de ramte, og til dels deres pårørende. Området er i bedring, men der er et pænt stykke vej til hvad det har været.
I regelen er et forløb for de ramte oftest, indlæggelse på hospitalet, med en evt. liv reddende indsats. Derefter en slags tidlig udredning, med tests der så forhåbentligt visiterer dem til den fornødne hjælp, efter de vender hjem fra hospitalet. Næste fase handler så om rehabilitering og kan være en specialpædagogisk indsats med hjælpemidler, hvor materialer som dette og lignede kan bruges. Der kan også være ramte eller pårørende der opsøger hjælp selv, eller som ønsker yderligere eller tidligere hjælp end den de bliver tilbudt.
Dette er som udgangspunkt tænkt som materiale for undervisning af elever med sent erhvervet hjerneskade. Materialet, der siden har udviklet sig, kan også anvendes af andre, der ønsker en indføring i hjernens funktioner, herunder pårørende eller andre nysgerrige. Det kan også bruges af de ramte selv, med hjælp fra pårørende eller andre.
Det er ikke nødvendigt at gennemgå hele materialet, da dele af det kan udelades. Materialet kan også anvendes som opslagsværk. Men det er ikke et meget detaljeret uddybende materiale og er heller ikke ment som sådan.
Der er tilstræbt en relativ enkel og klar beskrivelse, af hensyn til forståeligheden, hvilket medfører en del forenklinger. Uddybende forklaringer og forståelses vanskeligheder tænkes afklaret, efter behov, i en evt. undervisning. Når man læser dette på hjemmesiden,
er det derfor også muligt at søge yderligere oplysninger på nettet, men jeg skal forsøge at gøre det så forståeligt som muligt.
Formålet er, dels at give læseren en overordnet fornemmelse af hvordan hjernen fungerer.
Det er ikke hensigten at give en faktuel detaljeret viden om hjernen, snarere at læseren opnår en generel fornemmelse af hjernens funktioner.
Jeg baserer materialet på inspiration forskellige steder, se venligst litteraturlisten. En del af henvisningerne er til ikke-udgivet materiale.
De illustrationer der viser hjernen tager udgangspunkt i de plastik modeller af hjernen der eksister, for at form og fremstilling ikke skal afvige for meget mellem illustration og model. Illustrationerne har jeg selv tegnet, tilbage i 2005.
Hjernens udvikling.
Hjernen har udviklet sig, med evolutionen, til den hjerne mennesket har i dag.
Inde i den menneskelige hjerne kan man se stadier, der svarer til forskellige dyrs udviklingstrin. Groft sagt kan man opdele hjernen i tre udviklingstrin:
Den ældste del af vores hjerne eller den mest primitive del af hjernen svarer til krybdyr hjernen. Det er ca. den del der er farvet mørk inde i midten af hjernen. Krybdyrhjernen håndterer instinkter og reflekser, som er forbundet med at skaffe føde, overlevelses mekanismer, forsvar (primitive følelser) og forplantning. Vi kalder stadig denne del af vores hjerne for krybdyrhjernen.
Den del af hjernen der er udviklet mere end krybdyrhjernen, svarer til hjernen hos laverestående pattedyr. Det er det mørke område på illustrationen.
Laverestående pattedyr såsom hunde og katte. Denne del af hjernen håndterer følelser, erfaring og tilpasning, som er forbundet med omsorg, leg og kommunikation. Tilpasning og erfaring svarer til en type af læring.
Den mest udviklede del af hjernen er den store foldede overflade kaldet hjernebarken. Den findes hos mennesker og aber. Det er den mørke del af hjernen på illustrationen. Denne del af hjernen styrer planlægning, overblik, forestillinger, viljestyrede bevægelser, tænkning, hukommelse, følelser, selv iagttagelse og de sociale spilleregler, samt sproget. Læg mærke til at følelser indgår på alle tre trin i udviklingen, det er dog ikke helt de samme typer af følelser vi taler om og i den mest udviklede del af hjernen er der også elementer der regulerer følelser.
Det er en meget enkel måde at fremstille udviklingen af hjernen på, men den giver et overordnet indtryk.
Hjernens opbygning.
Hjernens indre dele.
Herover ser du en illustration af hjernens indre dele. Hjernens indre dele er alt det der ligger inde under hjernens overflade. Overfladen er fyldt med linier og fuger. Billedet ovenover er et snit midt ned igennem hjernen, på langs af hjernen. Den del af hjernen du kan se er højre hjerne halvdel.
Vi tager de vigtigste af delene lidt ad gangen. Illustrationen, ovenover, viser hvor de forskellige dele er placeret. Du kan vende tilbage til det undervejs, for at se hvor delene er.
Den forlængede rygmarv og talamus styrer og fortolker nogle basale ting, der er vigtige for overlevelse. Denne del af hjernen ligger inde i midten af hjernen. Midthjernen, pons, den forlængede rygmarv og rygmarven udgør tilsammen hjernestammen.
Den forlængede rygmarv:
Her findes de helt basale centre, der styrer kontrollen af hjertet, blodtrykket, åndedrættet, samt synke, hoste osv.
Herfra udspringer nogle kranienerver, der styrer nogle bevægelser af hoved, svælg, tunge hjerte og lunger. Ved skade kan man få svært ved at hoste, nyse, kaste op, mv.
Midthjernen:
er et mødested for nerver fra hele hjernen, som styrer vores bevægelser, både de bevidste og reflekserne. To kranienerver udspringer herfra og de kontrollerer øjnenes bevægelser. Ved skader kan man opleve
fejl i øjenbevægelser, manglende kontrol over bevægelser, fx. ved parkinson.
Pons:
(Vi bruger normalt ordet hjernebroen om et andet område i hjernen, derfor kalder vi kun dette område for pons) Her ligger centret, der sørger for at vi trækker vejret. Herfra udspringer nogle kranienerver, der bl.a. kontrollerer ansigtsbevægelser og modtager indtryk fra ørerne. Ved skader her kan der opstå åndedrætsproblemer, fejl i bevægelse og sanseindtryk fra ansigt, tunge og ører.
Ras:
(Står for det retikulære aktiveringssystem). Ras kan du ikke se på billedet. Ras er en samling nerveceller, der ligger inde i hjernestammen. Ras styrer de meste grundlæggende kognitive funktioner. Her styres rytmen af søvn og vågenhed. Vågenhed er den grundlæggende opmærksomhed også kaldet arousal. Ved skader kan søvnrytmen være forstyrret, man kan have svært ved at holde sig i ro, eller man kan være i koma osv..
Talamus:
Her fornemmer vi smerte, temperatur og tryk, samt primitive følelser. Alle sanse indtryk og stillingssansen. Talamus er to runde former ved siden af hinanden. De bearbejder og koordinerer og udskiller informationer om sanseindtryk, samt beskytter mod
sansebombardement. Ved skader kan opleves ændrede eller, manglende sanseindtryk, herunder spontane smerter.
Lillehjernen:
Sidder på hjernens underside. Her er den vendt om så du ser undersiden af den. Den er placeret i det sorte område på tegningen til venstre. Lillehjernen holder øje med kroppens bevægelser og kroppens stillinger, den sørger for at kroppens bevægelser bliver glidende. Lillehjernen samarbejder med andre dele af hjernen, når en bevægelse skal udføres. Ved skader ses ujævne og ukoordinerede bevægelser.
Hjernebroen eller hjernebjælken:
Den er forbindelsen mellem hjernens to halvdele. Ved skader kan man fungere nærmest tilsyneladende normalt. Skader kan betyde at venstre hjernehalvdel ikke ved, hvad venstre øje ser. Det er fordi synscenteret for venstre øje er placeret i højre hjernehalvdel. Når forbindelsen mellem de to hjernehalvdele svigter, kan informationen ikke komme fra den ene hjernehalvdel til den anden.
De linse formede kerner:
Er en del af det vi kalder Basal ganglia, som er placeret flere steder i hjernen. Placeringen kan du se i tværsnittet på den næste illustration.
Basal ganglia:
Inde i hjernen oven over talamus ligger Basal ganglia. Basal ganglia består af to linse formede dele, og de felter der er mørke på illustrationen. Illustrationen er et snit ned gennem hjernen. Basal ganglia styrer kroppens bevægelser, så vi bl.a. kan holde os i ro. De styrer også vores frivillige bevægelser, når vi vil gå i en retning. De styrer de ikke-bevidste bevægelser, som at hvile en arm på et armlæn. Ved skader kan der opstå rystelser under hvile, eller når en bevægelse påbegyndes, ufrivillige bevægelser, samt øget spænding i musklerne.
Det limbiske system:
På illustrationen oven over kan du kun se dele af det limbiske system. Grunden til at du kun kan se det i dele er at det er sådan plastikmodellerne af hjernen viser det. Det limbiske system styrer seksualdriften, raseri, velvære (forskellige typer af følelser) og det biologiske ur, samt dele af vores hukommelse. Det limbiske system består af dele som kaldes amygdala, hypothalamus, hippocampus og fornix. Ved skader kan lugtesansen tabes, hukommelsen kan påvirkes og den følelsesmæssige kontrol kan påvirkes.
Hypotalamus:
Overvåger kroppens indre tilstand. Den kontrollerer, sex, sult, tørst, stress hormoner, og den styrer kropstemperaturen. Denne lille del af hjernen ruster kroppen til at kæmpe, flygte eller stivne. Ved skader kan der opleves sukkersyge eller forstyrrelser af kropstemperaturen.
Hippocampus:
også kaldet søhesten er en del af det limbiske system. Hippocampus fungerer som en slags hukommelsescentral. Den sørger for at placere de forskellige ting, der skal huskes, de rigtige steder. Den holder også styr på hvilke sanseindtryk, der hører sammen.
Amygdala:
Der er ingen illustration.) Kaldes også mandelkernen på grund af formen. Den betegnes som broen mellem det følelsesmæssige og det intellektuelle. Amygdala er involveret i forskellige følelser, specielt frygt.
Hjernens opbygning.
Hjernens ydre dele.
Hjernens yderside kaldes hjernebarken eller cortex. Ydersiden inddeles i fire dele. De fire dele kalder vi lapper. De fire lapper er Pandelap el. frontallap, tindingelap eller temporallap, parietallap eller isselap og nakkelap eller occipitallap. Hvor de forskellige fire lapper er placeret kan du se på illustrationen herunder.
Der er forskel på hjernens højre og venstre side, som er beskrevet i afsnittet om højre og venstre hjerne halvdel.
Pandelap eller frontallap:
Her findes vores sociale spilleregler og her vurderer vi konsekvenser. Med pandelapperne tænker vi logisk, løser problemer, arbejder kreativt, tager beslutninger, planlægger bevægelser og handlinger, samt udskyder behov. I hjernens venstre side er Brocas sprogområde placeret. Området står for det sproglige udtryk.
Ved skader kan opmærksomhed og hukommelse påvirkes, evnen til indlæring kan nedsættes, følelsesmæssig reduktion og personligheds ændringer kan optræde. Evnen til at udtrykke sig mundtligt kan skades( Ekspressive vanskeligheder), ligesom bevægeapparatet kan hæmmes.
Tindingelap eller temporallap:
Her sidder bl.a. høresansen, evnen til at kategorisere og genkalde ting. I hjernens venstre side er Wernickes sprogområde placeret, som vi bruger til at forstå sprog med. Tindingelapperne er ansvarlig for at hente og ordne data, som ellers ligger andre steder i hjernen. Ved skader i tindingelapperne kan opfattelsesevnen være forringet. Man kan have vanskeligt ved at genkende fx et ansigt, der opfattes som enkeltformer, hvilket gør opfattelsen langsom. Ved skader i
venstre side kan det være vanskeligt at forstå sprog og tale. Det kalder vi også impressive vanskeligheder.
Sproglige vanskeligheder kommer vi nærmere ind på i afsnittet om sprog.
Nakkelap eller occipitallap:
(hhv. venstre og højre synsbark) Her modtages og forarbejdes eller samles de synsindtryk vi modtager. Derefter de sendes videre til isselappen som står for bearbejdning og forståelse af det sete. Det vi ser med venstre øje modtages og forarbejdes i højre synsbark. Det der ses med højre øje forarbejdes i venstre synsbark.
Skader i nakkelappen kan påvirke alle aspekter af synet. Man kan blive blind, farveblind, få hallucinationer eller forstyrrende lysglimt i synsfeltet. Det kan være svært at se genstande i bevægelse eller adskille ting fra baggrunden. Skader kan medføre problemer med at læse og skrive.
Isselapeller parietallap:
Her bearbejdes sanseindtrykkene og kombineres til helheder, der sættes i relation til kroppen. Med dette område kan vi føle og sanse vores omgivelser.
Sanseindtryk fra venstre side af kroppen bearbejdes i højre hjerne halvdel. Og sanseindtryk fra højre side af kroppen bearbejdes i venstre hjernehalvdel. Ligesom med synet er sammenhængen mellem hjerne og krop krydset over fra højre til venstre( se forrige side). Ved skader kan det være svært at forholde sig til flere sanseindtryk på en gang, og dermed bliver det vanskeligt at danne helheder. Det kan være svært at orientere sig og finde vej. Man kan opleve føleforstyrrelser og vanskeligheder med oplevelsen af sin egen krop.
(Hvis skaden sidder i venstre side, kan det være svært at finde de rigtige ord, samt at læse, skrive og tegne, men disse vanskeligheder er primært forbundet med sprogområderne.)
Højre og venstre hjernehalvdel.
Strengt taget så går man ikke så meget op i betragtninger der skelner mellem højre og venstre hjernehalvdel, længere.
Tidligere var dette meget udbredt og en anerkendt betragtnings metode, i dag er man klar over at måden at skelne på er lige kategorisk nok og ikke helt dækker de egentlige nuancer. Man kan godt bruge den som overordnet betragtning, hvis man tager højde for at det er meget forenklet.
Hjernen er inddelt i to halvdele, højre og venstre hjernehalvdel. Der en slags krydsforbindelse med kroppen, venstre side af kroppen er forbundet med højre hjernehalvdel og omvendt. De to halvdele ligner hinanden på mange måder og er en salgs spejlvending af hinanden, men de er også forskellige. I den venstre sidder fx sprogområderne som ikke findes i højre hjernehalvdel.
De to hjernehalvdele arbejder sammen og er forbundet med hinanden via hjerne broen eller hjernebjælken. Den sørger for at højre hjernehalvdel ved hvad venstre hjernehalvdel laver, og omvendt.
Venstre hjernehalvdel:
Arbejder med dele og en ting ad gangen. Den bearbejder detaljerne i rækkefølge og analyserer enkeltheder.
Venstre hjerne halvdel er specielt god til sproglig bearbejdning, matematik, logisk tænkning, musikkens rytme og opbygning.
Ved skader i venstre hjernehalvdel kan ses; vanskeligheder med sprogopfattelse og forståelse, læsning og skrivning, matematik, samt rum/retningsproblemer.
Højre hjernehalvdel:
Arbejder med sammenhænge og helheder.
Højre hjernehalvdel er specielt god til rum opfattelse, billede og figur opfattelse, aflæsning af ansigtsudtryk, melodier og betoninger også i sprog, at holde overblik.
Ved skader i højre hjernehalvdel: Man kan få neglekt, hvor venstre side af krop og rum ikke registreres. Skader i højre hjernehalvdel kan medføre nedsat musikopfattelse, nedsat opfattelse af rytme og variation i sproget, forstyrret krops- og rum - opfattelse. Der kan optræde nedsat eller manglende sygdomserkendelse, som er en del af hjerneskaden. Det ikke må forveksles med psykiske forsvarsmekanismer, som fortrængning mv.
Opmærksomhed.
Opmærksomhed og koncentration
er grundlæggende når hjernen skal arbejde. Forskellige opgaver kræver forskellig opmærksomhed. Nye opgaver kræver vores fulde opmærksomhed, mens andre opgaver ikke kræver ret meget opmærksomhed. Når en opgave er gentaget mange gange kan vi gøre det uden at ofre den megen opmærksomhed. Vi kalder det, at opgaven er automatiseret.
Der er forskellige typer af opmærksomhed:
Fokuseret opmærksomhed:
Handler om at reagere på stimuli. Denne type af opmærksomhed er oftest kun forstyrret lige efter opvågnen fra koma. Her reagerer vi kun på smerte og temperatur mv.
Vedholdende opmærksomhed:
At kunne fastholde sin opmærksomhed over tid.(Samarbejder med arbejdshukommelsen).
Vanskeligheder med den vedholdende opmærksomhed betyder, at man kun kan være koncentreret i kort tid ad gangen.
”jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller se tv i længere tid.”
Selektiv opmærksomhed:
Handler om at kunne koncentrere sig om noget og holde uvedkommende ting ude.
Vanskeligheder med den selektive opmærksomhed betyder, at man let forstyrres, oftest af udefra kommende ting.
”Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse, når der er musik i baggrunden”
Skiftende opmærksomhed:
Handler om at kunne skifte mellem opgaver og vende tilbage der, hvor man slap.
Vanskeligheder med skiftende opmærksomhed kan betyde, at man har vanskeligt ved at skifte mellem opgaver også selvom, man kender alle
opgaverne godt. Det kan også betyde, at man har vanskeligt ved at vende tilbage til noget, man var i gang med, hvis man er blevet afbrudt.
”Jeg kan ikke tale i telefon og så vende tilbage til min bog”.
Delt opmærksomhed:
Handler om at gøre flere ting på en gang.
Vanskeligheder med delt opmærksomhed kan betyde, at man ikke kan være opmærksom på mere end en ting ad gangen.
”Jeg kan ikke høre et foredrag og samtidigt tage notater.”
Jeg har lavet en skitse til et spil design med udgangspunkt i opmærksomhed, der sigter på forskelle typer af opmærksomhed.
De Springende frøer.
Som du måske har lagt mærke til i det foregående, er de processer, der er involveret i hukommelse, placeret forskellige steder i hjernen.
Hukommelse er en kompliceret proces, og derfor får du her den relativt korte version.
Man kan overordnet inddele hukommelse i fire dele:
Den ultra korte hukommelse, sanseerindringen, der kun varer få sekunder. Derefter sendes informationen ud i glemsel eller videre til korttidshukommelsen.
Korttidshukommelsen gemmer oplysningerne i kort tid, dvs. minutter, timer.
Korttidshukommelsen samarbejder med en slags konsolidering, der afgør om oplysningerne skal gemmes eller kasseres. Arbejdshukommelsen(er ikke med på illustrationen, men den ligger sammen med konsolideringen) gemmer
oplysningerne så længe, der skal arbejdes med dem. Derefter kan de kasseres eller sendes til et kort tids lager og opbevares en uge eller mere.
Langtidshukommelsen kan gemme oplysningerne meget længe, dage, uger, år. Fra langtidshukommelsen kan tingene hentes frem igen, længe efter. Denne funktion kalder vi genkaldelse.
Langtidshukommelsen er en slags lager, som gemmer oplysningerne i forskellige kategorier. Nogle af kategorierne er fakta hukommelse, episodisk hukommelse osv.
Ved hjerneskader der medfører hukommelsesproblemer, kan problemerne variere. Langtidshukommelsen kan være skadet hos nogle. Det vil sige at det kan være svært at huske ting, der ligger år tilbage. Hos andre kan korttidshukommelsen være skadet, og det kan være svært at huske, hvad der skete for lidt siden, eller hvad der skete i går.
Langtidshukommelsen kan inddeles i to overordnede grupperinger:
Procedural hukommelse
Deklarativ hukommelse.
Den procedurale hukommelse handler om hvordan, man gør noget. Den virker lidt som om, man husker med kroppen, eller at tingene sidder i fingrene.
Den deklarative hukommelse er den bevidste del af hukommelsen, der er bundet til ord eller oplevelser. Den deklarative hukommelse kan inddeles i tre under grupperinger:
Fakta hukommelsen er parat viden.
Den semantiske hukommelse handler om begreber og disses indhold.
Den episodiske hukommelse er bundet til oplevelser, og når noget huskes med denne kan det minde om en film med billeder, lyd osv. Hukommelsen er primært bundet til vores følelser og kan derfor være ret stærk.
Sproget.
Afasi er et græsk ord og betyder helt eller delvist tab af sprogfunktionerne.
Sproget kan inddeles i to funktioner: De ekspressive der er udtryk og de impressive der er forståelse af sprog.
De to funktioner kan groft sagt lokaliseres til to områder i hjernen, Broca og Wernickes. De to sprogområder Broca og Wernicke er begge placeret i hjernens venstrehalvdel.
Det sprogområde der ligger længst tilbage er Wernickes. Ved skader i Wernickes sprogområde kan der opstå impressive vanskeligheder. Det vil sige vanskeligheder med at forstå hvad man hører og forstå, hvad man læser. Impressive vanskeligheder betyder at man kan have svært ved at:
·
Forstå hvad andre siger. Ordene lyder forkert.
·
Forstå lange sætninger.
·
Følge med i samtaler, især hvor flere deltager.
·
Lytte til/ forstå radioudsendelser.
·
Læse/forstå aviser eller bøger eller enkelte ord.
·
Når man har impressive vanskeligheder, kan man komme til at tale så andre ikke kan forstå det man siger. Ofte kan man ikke selv høre det og derfor kan man heller ikke rette sig selv.
Det andet sprogområde hedder Brocas område. Ved skader i Brocas område kan man have ekspressive vanskeligheder. Det vil sige vanskeligheder med at udtrykke sig, såsom at tale eller bruge mimik og gestus, at skrive. Når man har ekspressive vanskeligheder, kan man have svært ved at:
·
Finde det rigtige ord.
·
At få ordet frem selvom man har det lige på tungen.
·
At udtale ordet eller få ordene til at lyde korrekt.
·
At skrive.
·
At udtrykke sig med andet end ord, såsom mimik og gestik.
Afasi har en række underopdelinger, udover ekspressive og impressive vanskeligheder. I det følgende har jeg valgt efferent motorisk afasi ud og indenfor det har jeg valgt nogle fokuspunkter.
Om efferent motorisk afasi:
Problemer med det sekventielle, både det sproglige og det motoriske er påvirket. Det motoriske er artikulations forløbet, altså fysisk at forme ordet og frembringe lyden. Det sproglige er det de sekventielle processer såsom syntaks, sammensætningen af ord til sætninger, samt ordsammensætninger. Det sprogligt sekventielle er også morfologi, dannelsen af ord ud fra mindre dele og bøjningen af ordet. De kan huske verber, men verbet kan falde ud af sætningerne, blive ændret til en mere generel version af ordet eller optræde uden bøjning.
De taler ofte i en meget forenklet, i telegram stil og de har ofte mange gentagelser, da de perseverer i artikulationen og ord derfor udtales uden den rigtige artikulation. Deres sprogmelodi er oftest påvirket, da problemet med artikulation påvirker overgangen fra en artikulation af en ordlyd til den næste, mens artikulationen af enkeltheder kan være korrekte. Man kan måske sammenligne denne type afatikers måde at tale på med det med at høre tale på et sprog der ligner ens eget, på nogle punkter, men som alligevel ikke er det, så man kan forstå enkelte løsrevne dele af det der siges.
Deres ekspressive vanskeligheder er meget udtalte, mens deres impressive vanskeligheder er lette.
Jeg har lavet en skitse til et spil design med baggrund i afasien, med elementer specifikt til efferent afasi, blandt andet.
OrdSpillet for afatikere.
Hjernens energi forsyning og skader.
Hjernen forsynes med ilt og energi via blodet. Blodårerne løber som forgreninger i hele hjernen. Pludseligt opståede skader, kan optræde på flere forskellige måder. Her er en del af de måder skader kan opstå på;
Hjertestop betyder, at der ikke kommer ilt til hjernen i en periode. Ilt skader er ofte diffuse, det vil sige, at de ikke er samlet et bestemt sted, men flere steder i hjernen.
Forskellige kemiske stoffer kan påvirke kroppen forskelligt. Nogle stoffer kan få hele kredsløbet til at køre hurtigere og derved kan det overbelastes. Nogle stoffer kan muligvis påvirke de kemiske processer i hjernen på kortere eller længere sigt. Elektrochok kan ved mange gentagelser forårsage skader i hjernen.
Traumatiske skader er skader i hjernen som følge af slag, fald ulykker eller lignende. Hjernen vil ofte ved slag bevæge sig frem og tilbage inde i kraniet og derved kan der opstå skader, der hvor man er blevet ramt og i den modsatte side af hjernen, også kaldet hjernerystelse.
Der kan danne udposninger på blodkarrene inde i hjernen og disse kan briste, hvis trykket bliver for stort, og derved opstår en hjerneblødning.
Blødninger i hjernen kan også opstå ved mindre utætheder på karrene og derved forårsage en sivende blødning. Blødninger i hjernen kan være meget farlige, fordi der ikke er plads til det inden i hjernen og derved kan trykket øges på funktioner der er livsvigtige.
Blodkarrene eller årene kan trække sig sammen eller være mere eller mindre tilstoppede, så der opstår nedsat gennemstrømning og derved mindre energi i et område af hjernen.
Forkalkninger i årene kan være med til at øge trykket i blodårerne og derved øge risikoen for, at karrene brister.
Forkalkningerne på indersiden af blodårerne kan rive sig løs og danne blodpropper. Blodpropperne stopper energi- og ilt forsyningen til området, og derved skades det område af hjernen, der ikke forsynes med energi og ilt.
Afhængigt at hvor blodproppen sidder jo større eller mindre bliver skaden. Det har også en meget stor betydning, hvor hurtigt man får behandling. Små stykker af forkalkning kan bevæge sig mere rundt i systemet uden at de får den store betydning. Hvis man forestiller sig et rør som blodet løbet igennem, jo større rørets diameter er jo større ting kan der komme igennem uden at sidde fast og stoppe blod forsyningen. Blodårerne forgrener sig ud til større eller mindre områder, jo større en blodprop, jo større risiko er der for at den stopper blodforsyningen til at stort område, mens mindre stykker kan bevæge sig ud og stoppe mindre områder.
En blodprop stopper forsyningen og det er den manglende forsyning til området der forårsager skaderne.
Hjernens aktiviteter kan måles som elektriske impulser eller elektriske bølger. Når et signal løber af sted i en nervetråd er det elektrisk.
Når signalet sendes fra en nervecelle til en anden er det en kemisk proces. Der hvor to nerver møder hinanden, har de hver i sær en lille hulning til at opfange den anden nervecelles signalstoffer. Det sted hvor to nerveceller mødes hedder en synapse.
Den første nervecelle sender signalstoffet af sted og dette opfanges af den næste nervecelle.
Når signalet er kommet videre til den næste celle er det igen en lille elektrisk strøm.
Kroppen styres af hjernen. Hjernen får oplysninger om hvordan en overflade føles, hvordan kroppen har det med hensyn til temperatur, muskelspændinger mv. fra nervesystemet. Som du kan se på illustrationen er nervesystemet i hele kroppen og har direkte forbindelse til hjernen.
I afsnittet om de indre dele af hjernen gennemgik vi de forskellige centrale kropsfunktioner, som den del af hjernen sørger for bliver udført. Her er lidt om hvordan hjernen styrer motorik og sansning.
Lillehjernen er involveret når vi vil bevæge os og sørger for at bevægelserne bliver glidende, samt at vi har en fornemmelse af hvor og hvordan vores krop befinder sig. Lillehjernen er også involveret når vi skal lære nye bevægelser.
Signaler fra nervesystemet i højre side af kroppen modtages i venstre side af hjernen. Ligesom det også er venstre side af hjernen der styrer højre side af kroppen. Dette fænomen med at hjerne og krop er forbundet med hinanden fra højre til venstre og omvendt er også omtalt i afsnittet om højre og venstre hjerne halvdel.
Oplysningerne om hver enkelt kropsdels motorik og sanser modtages bestemte steder i hjernen. Der er store forskelle på hvor stort et område hver enkelt kropsdel optager i hjernen, fordi nogle dele kræver en meget præcis viden at styre, for hjernen. Ansigtet bruger hjernen et stort område på at styre, fordi der kræves en detaljeret viden for at lave bl.a. ansigtsudtryk, i forhold til hvad der kræves for at bevæge et ben.
Illustrationen herover viser et motorisk repræsentationskort. Området ligger som et bånd på hver side af hjernen, lige foran centralfugen. Et sensorisk repræsentationskort ville se en lille smule anderledes ud.
Litteratur og illustrations liste:
Hjerneprocesser, kognition og neurovidenskab, Anders Gade.
Klinisk Neurologi og neurokirugi, O. B: Paulson, F. Gjerris, samt P. Soelberg Sørensen.
Luria o.a. udlagt af :Maul, John (1996): Sindets fantastiske virkelighed. I Tidsskrift for 'Sprogpsykologi', nr. 1, side 26-36.
Hvorfor og hvordan -nogle ideer til undervisningen af afasiramte- Villy Nesgaard- Taleinstituttet 2007.
Rapporten Computer baserede trænings programmer, psykologfunktionen i Københavns amt.
Centralnervesystemet, Christina Bjerre.
Om Afasi, Susanne Vidø.
Temaaktivitet, ergo oplæg om hjernen, Annette Alhstrøm + Lisbeth Graversen.
Højre og venstre hjernehalvdel, Susanne Vidø.
Opmærksomhed, træning 1-2, Lone Vesterager Pedersen.
Gyldendals visuelle leksikon.
Politikkens anatomiske atlas.
Hæfterne: Små grå og Hjernen fra Eksperimentariet.
Illustreret videnskab, nr. 12/2003
